Martin Blom Hansen fra fagbladet Musikeren var på besøg da Musik, sprog og integration projektet havde sin afslutning.

Han har efterfølgende skrevet denne artikel til Musikeren

Læs artiklen her

Se også flere billeder HER

Så blev for mit vedkommende sidste gang, at i forbindelse med dette udviklingsprojekt skulle undervise børnene fra Sønderbro.

Egmont Fonden, som har støttet dette projekt, var mødt op for at overvære musikken. det giver anledning til nogle refleksive tanker.

Musik. Sprog. Integration.

Det var de tre ord, jeg havde sat i fokus, da jeg tilbage i 2006 tog initiativ til dette projekt og henvendte mig til skoleleder på Søndermarkskolen, Horsens og Sønderbro Kulturhus’ formand Mogens Falk. Jeg havde på daværende tidspunkt arbejdet som musikpædagog og musikkonsulent i flere forskellige projekter samme sted - bl.a. projektet ’Musik til Alle’ igennem Horsens Musikskole - og havde set hvordan børnene udviklede sig igennem diverse projekter, koncerter, små forestillinger og musicals. Ikke blot musikalsk men også personligt og socialt. Hvordan de blev en del af en fælles succes.

Det var til tider en meget hård proces - for fælles succes kræver en fælles forståelse, og forståelse opnår man gennem kommunikation.. Jeg ville gerne lave et musisk udviklingsprojekt, der kunne forbedre børnene på Sønderbros muligheder for at kommunikere og navigere i et komplekst samfund. Klar og tydelig kommunikation, hvor du kan udtrykke dine ønsker og dig selv i overensstemmelse med den du synes, du er, kræver et (vel)udviklet sprog.

Min påstand var dengang og er stadig;

1) Ingen kan udvikle et sprog uden at have en trang til at udtrykke sig,
2) at musikken, fordi den er følelser, netop stimulerer denne trang.

Det er derfor evident, at der skabes et fælles kulturelt fundament - et sådant tager sin begyndelse med fælles oplevelser - fælles referencer - fælles repertoire. Her kan musikken som sagt gøre en væsentlig forskel. Fordi den rummer så meget mere end musikken.

Musik og kvalitet som udgangspunkt
Mit udgangspunkt har været musikken. Det er ved flere lejligheder vist og bevist, at alene det at beskæftige sig bevidst med musik gør en generel intellektuel forskel. Den påvirker evnen til at indlære, strukturere og huske. Adskillige er de (forsknings)projekter, der har belyst og stadig belyser dette emne. Jeg har derfor valgt at arbejde meget konkret med musikken og dens parametre.

Jeg har gerne villet inspirere børn og voksne til at arbejde hårdt med musikken. Give dem øvedisciplin, lære dem at være udholdende, og gennem et tydeligt krav om fokus, koncentration og nærvær fra alle og et krav om at gøre sig umage - med andre ord kvalitet, har timerne givet grobund for musisk kreativitet.

Det gav i starten nogle interessante og udviklende samtaler mig og pædagogerne imellem. For det er tilsyneladende ikke sådan, at der arbejdes så specifikt med et fag i en daginstitution med et samtidigt ønske om implementering i hverdagen. Man arbejder ikke bevidst med evnen til at differentiere, og man arbejder ikke bevidst med begrebet kvalitet.

Men at give børn og voksne redskaber til at glemme sig selv i den musiske handling giver samtidigt redskaber til at kunne fordybe sig i hvad som helst. Og med det stadig udtalte krav om kvalitet, er det ikke godt nok bare at være med for den, der kan mere end det. Alle skal yde deres bedste. Og børn er altså ikke dumme. De ved godt selv, hvornår de eller de andre har gjort sig umage.

Men det kræver en accept af et hierarki. Jeg ved noget, du ikke ved, som jeg gerne vil lære dig - hvis du vil! Og børn og voksne har villet. Ellers kunne projektet ikke have opnået så stor gennemslagskraft på det musiske og sociale område.

Et lille eksempel på denne accept kom fra en af drengene, der godt ville pointere at han gerne ville lære noget, da jeg spurgte: ”Hvad er det nu ordene ’fokus, koncentration og nærvær’ betyder?”

”Det betyder, at vi skal høre efter og gøre os umage. Og så skal vi ikke give op for så lærer vi ikke noget, og så kan man kun komme til at samle hundelort op, når man bliver voksen!”

Sådan. Den sad! Hvor var jeg glad for, at det ikke var mig, der sagde det. For det havde en enorm effekt - på den gode måde.

Politisk mod i fremtiden

Det vigtigste for mig er, at dette projekt har været med til at bygge broer gennem disse musiske fællesoplevelser - med et fællesrepertoire - en fornemmelse af, at vi har et begyndende fælles kulturelt fundament at stå på. Jeg kan se at det har givet børnene mod og trang til at kommunikere. Gøre sig selv tydelig i en fælles sammenhæng.

Det har været enormt livsbekræftende at arbejde så intenst igennem 3 år med netop disse børn. Men jeg må igen pointere at dette projekt ikke havde kunnet lade sig gøre uden den ekstra økonomiske støtte og slet ikke uden de mange pædagogers positive tilgang og indsats.

Det er indlysende for mig at sådanne projekter burde være permanente tiltag og ikke blot projekter. Hvis vi samlet set vil hæve os, forbedre os, udvikle os, udfordres og være innovative kræver det en indsats. Så mit ønske er, at der i fremtiden vil være politisk mod til at afsætte midler til, at vores børn får de bedste muligheder og redskaber for at kunne udvikle sig selv, hinanden og vores samfund.

Tak til Egmont Fonden for at tro på et sådant projekt
Tina Buchholtz

Så er der bare knald på. De kommende 0. klasser som for mit vedkommende kommer til at afrunde dette projekt er bare så motiverede og forundringsparate.

De elsker at lære nyt. Er gode til at huske det 'gamle' og elkser at synge de sange, hvor de virkelig har rutine og bare kan danse og synge igennem.

Jeg har således taget fat på stomp, og kan allerede nu sige at det bliver så skønt for dem at vise deres voksne, hvad de kan.

Det slog mig også sidste gang hvor talelystne, de er blevet. de har pludselig ordene til at fortælle hvad de måtte have på hjerte af stort og småt.

Jeg glæder mig allerede til næste gang.
Det bliver interessant og spændende at skulle skrive den endelige afsluttende rapport for min del af projektet - se tilbage på 3 år med en konstant udvikling af projektet sammen med pædagogerne i børnehaver og børnehaveklasser.

Tina Buchholtz

Vi er nu halv-vejs i vore musik-projekt. Og det er skønt at mærke hvordan børn og voksne har har taget "musik i dagligdagen" til sig. For uden dette engagement, der rækker ud over min ugentlige undervisning, vil musikken ikke sætte sig så tydelige spor som det er tilfældet. Med engagementet integreres den og bliver til en naturlig samværsform. Så herfra skal lyde en tak til lærere og pædagoger som i det daglige gør en forskel.

Men disse børn har været ganske enestående i deres udvikling. Således oplever jeg efter dette efterårs undervisning i 0.klasse en tryghed hos børnene, der - efter at have mødt musikken i børnehaven - har kendskab til denne samværsform i en sådan grad, at de nu selv begynder at tage personlige musikalske initiativer. De begynder en bevidst kommunikation igennem musikken. Det er unikt. Det er desværre ikke noget der kan gengives - hverken i en rapport eller på denne blog - på en måde der vil yde børnenes musiske samvær retfærdighed

Og børn kan selvfølgelig heller ikke selv aflægge rapport, hvor de giver udtryk for deres oplevelser. Det skal opleves LIVE!

Men så er det også det hele værd. Så kan man mærke deres engagement. Og det er netop det gør hele forskellen. Engagement. Så kan man opbygge fokus, nærvær og koncentration, som er forudsætningen for læring og vel også trivsel.

Jeg oplever at de børn jeg har mødt igennem dette projekt er rigtig godt på vej, at de er i live og til stede. At de med deres engagement er med til at gøre det musikalske samvær til en succes.

Der har tidligere været gennemført en udvidet musikundervisning i skoledelen, og med opstart af MSI projektet er småbørns- og førskolebørnsundervisningen etableret som et nyt område. I det første projektår har der således været særlig opmærksomhed på dette nye område, sammenhængen med indskolings-undervisningen og de udfordringer i forhold til projektets målsætninger, som er forbundet hermed. Der er på dette grundlag gennemført observation af undervisningen i småbørns- og førskoleundervisningen og en mere formaliseret evaluering i indskolingen.

Nogle evalueringsresultater:
Førskoleundervisningen er et nyt område i projektet med et nyt institutionssamarbejde og en ny børne- og forældregruppe. De bærende elementer i musikundervisningen er etableret i en metodisk set alsidig tilgang, som retter sig mod såvel musikalske, sproglige, sociale og motoriske parametre. I undervisningen indtager det motoriske/bevægelsesmæssige aspekt en væsentlig plads sammen med det sociale, som grundlag for at etablere et musikalsk fokus.

Evalueringen af indskolingen tegner en tydelig profil. Det musikfaglige niveau vurderes i et middelområde, hvilket kan fortolkes som et godt resultat i betragtning af 'opgavens karakter'. De personlige og sociale kompetencer placerer sig tydeligt over middel. Området krop og bevægelse ligger desuden meget højt. Dette genspejler resultater, der er opnået gennem flere års arbejde med en udvidet musikundervisning, resultater som kan ses som forankrede i praksis, og som således danner et afsæt for projektets yderligere ambitioner. I øjenfaldende er imidlertid niveauet for det sproglige aspekt, som er foruroligende lavt. Om end dette måske ikke kan komme som en overraskelse, da den sproglige problemstilling netop er centralt for selve projektets begrundelse, er der her bestemt tale om en dokumentation og tydeliggørelse af denne problemstilling.

Perspektiver:
Fortalere for, at musikundervisning som sådan vil påvirke den sproglige udvikling (en såkaldt generel transfer), vil nok være skuffede over det billede, der har tegnet sig. Med udgangspunkt i forskning på dette område er det dog næppe noget der kan undre, idet der faktisk ikke er evidens for en generel transfer af en sådan karakter. Der ville derimod være al mulig grund til at forvente, at en såkaldt 'specifik transfer' kan etableres gennem et fagsamarbejde, som nødvendigvis må inddrage såvel musikfaglige som sprogfaglige lærerkompetencer. Gennem de allerede opnåede resultater i projektet er der etableret et godt grundlag for en sådan indsats. Spørgsmålet kunne være, hvordan man bringer de faglige kompetencer og muligheder i spil, således at en 'symbiose' mellem musik og sprog kan føre til noget, der bygger videre på en målrettet musikfaglig indsats og en målrettet sprogfaglig indsats – og som ikke umiddelbart ville være kommet til syne i det hhv. musikfaglige- og det sprogfaglige perspektiv hver for sig ('en økologisk gevinst'). Indsatsen med en udvidet musikundervisning har tydelig vist, at der er noget at hente gennem et samarbejde mellem folkeskolemusiklærere og musikskolelærere, som hver på deres områder har bestemte spidskompetencer, der bringes i spil. Det kunne nu være spændende, om man kunne tænke denne succes videre i en lignende 'symbiose' eller 'økologi' mellem det musikfaglige og det sprogfaglige. Kunne man eventuelt tænke sig at lave en målrettet indsats, hvor lærere med en særlig interesse for dette område kunne udvikle en 'symbiose' i stil med det, der er udviklet i den udvidede musikundervisning hidtil?

mange hilsnerFinn Holst

"To af Statens Kunstråds støtteordninger rettet mod børn og unge fortsætter ikke på trods af tårnhøj brugertilfredshed. Det står klart, efter forslaget til næste års finanslov blev fremlagt i går. Konsekvenserne er, at børn og unge over hele landet mister muligheden for at møde og opleve kunst på et højt, professionelt niveau i deres dagligdag. Formanden for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, advarer om, at det kunstneriske vækstlag i Danmark vil lide skade.

Statens Kunstråd har indtil i år haft mulighed for at dele næsten 10 mio. kr. ud til vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner som har ansøgt om at få en professionel, udøvende kunster tilknyttet i en periode. Støtteordningen, som hedder Huskunstnerordningen, forsvinder næste år, da forslaget til finansloven for 2010 ikke har afsat midler til, at Statens Kunstråd kan videreføre ordningen."

Sådan står der i Nyhedsbrevet fra Statens Kunstråd den 28. august 2009.
En bruger undersøgelse viser at der er 97% tilfredshed, både blandt kunstnerne og blandt vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner. Endnu en gang må børn og unge lægge ikke blot ryg men "ånd" til nedskæringer. Ærgerligt at 10. mill. der er så uendeligt lidt i det store regnskab men gør så stor gavn vælges fra. Ærgerligt når man ved at netop her får man så meget ekstra ud af investeringen. Lærere og pædgoger inspireres sammen med børnene, ny viden og inspiration kan efterfølgende gives videre til kolleger/kammerater. Nye talenter findes og stimuleres, børn og unge kan finder ne sider af sig selv og hinanden.

Det er klart, at et samfund må og skal prioritere sine aktiviteter for at få det samfund man ønsker. Det har vi alle forståelse for.

Men hvis det samfund man ønsker er et samfund, hvor kunst kun sjældent finder fodfæste. Hvor det er helt tilfældigt, hvem der kan udøve, og hvem der kan opleve. Hvis man ønsker at kunsten skal forsvinde som en del af almen dannelse. Hvis man ønsker, at kunst er noget, der hører fortiden til, og hvis man ikke ønsker et samfund, hvor musiske fællesskaber opstår, hvor børn og unge er sammen på tværs af køn, alder, geografi - et samfund, hvor de unges møde med en kunstner giver dem redskaber til at vælge netop deres udtryksform og rolle i det musiske.

Hvis man ønsker et samfund, hvor der ikke opfindes ny kunst, ikke skrives nye sange, ikke laves nye billeder, skulpturer etc. ja så er nedlæggelser af kulturråd for børn, huskunstnerordninger - i det hele taget vedholdende nedskæringer på dette område det helt rigtige.

Jeg kunne nu godt tænke mig at det ikke var sådan. Men at man ønsker et samfund, hvor kunsten har gode vækstbetingelser og er en bevidst anerkendt del af vores almene dannelse. Kunstudøvelse er som en muskel, hvis den ikke bruges kommer den ud af form - sygner hen. Så ærgerligt at børn og unge ikke fortsat kan få sat gang i deres kunst-muskler gennem f.eks huskunstnerordningen. Tilbage er kun at håbe at ildsjælene holder ud, at de kan tænde glædesblus, og at de ikke møder en med en spand vand.

Musiske hilsner
Tina Buchholtz

(Også bragt på www.esmaralda.dk og www.tinab.dk)

Det er så befriende at arbejde med børn. Der er kontant afregning, fordi de er helt fri af misforstået hensyntagen. Når man underviser helt små børn véd man straks om man er dygtig eller ej. For så små børn er ALDRIG høflige. De går hvis de synes det er kedeligt. Henter sut og flyverdragt og siger: "Mor vi skal hjem. NU" eller også giver de sig til noget helt andet!

Men når jeg har formidlet musik/undervist disse små vidundere og deres forældre eller deres pædagoger i institutionerne, ja så er der næsten altid opstået et magisk rum fyldt med lykke og små pudsige indslag.

Da jeg i 1980 som 18-årig startede med at undervise på musikskole var jeg i sagens natur ikke særlig bevidst om musikkens virkemidler. Ej heller om alle de gode gratis gaver der dumper ned i skødet på en, når man er i nærheden af musik. Men efter 4 år på Musikvidenskab og efterfølgende 4 år på Det Jyske Musikkonservatorium og næsten 30 års undervisningserfaring i alt, står det lysende klart, at musikken kan noget. Jo mere der arbejdes med den jo mere får vi foræret.

Men hvis alle disse gode gaver skal komme ud til børn og voksne, som ikke nødvendigvis har tænkt sig at bruge musikken professionelt, skal der erfaring og håndværk til. Man skal, som formidler af musik, være på dubberne. Man skal være fagligt velfunderet. For kun når musikken formidles på et fagligt højt niveau lever den videre i børn og voksnepå den enkeltes præmisser.

Det er en glæde for mig at se hvordan børn og voksne i netop dette projekt - musik, sprog og integration - har taget imod musikken. Leger med den. Bruger den. For netop sådan kan der opstå et fælles kulturrelt fundament. Og netop udfra det kan vi virke sammen i et fællesskab. Det er det musikken bl.a. også kan.

At være sammen med børn og unge er noget af det, der holder mig på sporet af faglige udfordringer - sørger for, at jeg altid går efter det bedst mulige resultat. For hvad har de gjort, at de ikke fortjener det bedste? At henrykke et enkelt barn eller en hel flok børn giver mig en masse af den energi tilbage som jeg giver ud. Og så er det jo, at de er så venlige at gøre én opmærksom på, når det ikke virker - også når de er vokset fra flyverdragt og sut.

Tina Buchholtz

Alle projektets delelementer er nu i gang. Skolens elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse har en kompagnonordning med musikpædagoger fra  Horsens Musikskole kørende. Børnene i Åkanden og Gefionsgårdens børnehave er i gang med 2. runde sammen med Tina Buchholtz - læs under Presse: "Gør nu ligesom Tina".

Mor/barn synger og leger, så det er en lyst - læs under Presse: "Et rasleæg op i buksebenet". Endelig er skolens valghold bestående af elever fra 7. - 9. klasse i gang med at lægge sidste hånd på musicallen "Nattergalen" i samarbejde med Komediehuset i Horsens. Der er premiere onsdag d. 1. april.

Over 600 børn og voksne var i hopla i formiddags, da journalister, fotografer og tv mødte op i Kulturhuset her på Sønderbro. Undertegnede, Tina Buchholtz og Finn Holst præsenterede projektet og besvarede spørgsmål fra både børn, voksne og pressen.

TV2 Syd var til stede og deres rapportage kan ses her

Med venlig hilsen
Projektkoordinator Mogens Falk